Folketinget
Alle Folketingets sager – lovforslag, beslutningsforslag, spørgsmål og forespørgsler – med type, status og forløb. Søgningen her er gratis og kræver ingen konto. Vil du spørge til indholdet, sammenligne med høringer eller følge en sag, så forbind din AI-assistent.
Sorteret efter seneste ændring, nyeste først.
| Nummer | Titel | Type | Status | Opdateret |
|---|---|---|---|---|
| S 1070 | Mener ministeren, at Danmark ligesom USA bør sætte grænseværdierne for PFAS i drikkevandet så tæt på nul som muligt på baggrund af ny forskning, der indikerer negative sundhedseffekter allerede ved koncentrationer af PFAS tæt på nul eller lavere? | § 20-spørgsmål | Besvaret, endeligt | 1. juli 2022 |
| KOM (2022) 0301 | MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Schengenstatusrapport 2022 | Kommissionsforslag | Igangværende | 1. juli 2022 |
| S 1069 | Mener ministeren, at Danmark bør følge USA’s eksempel og sænke grænseværdierne for PFAS i drikkevandet til et markant lavere niveau end det, der siden 2020 har været gældende i Danmark? | § 20-spørgsmål | Besvaret, endeligt | 1. juli 2022 |
| KOM (2022) 0302 | RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET for så vidt angår en styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser i de relevante databaser, som blev indført med forordning (EU) 2017/458 om ændring af forordning (EU) 2016/399 | Kommissionsforslag | Igangværende | 1. juli 2022 |
| V 100 | Folketinget anerkender, at der er iværksat energipolitiske tiltag i løbet af det seneste år, der adresserer centrale elementer og udfordringer i den danske energi- og forsyningspolitik. Set i lyset af, at den nyeste forskning sår alvorlig tvivl om, hvorvidt Danmarks klimalov med ambitionen om at nå 70 pct. reduktion i 2030 og nettonul i 2050 er tilstrækkelig til at overholde Paris-aftalen, og i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, pålægger Folketinget regeringen at handle endnu hurtigere i den grønne omstilling af forsynings- og energisektoren. Regeringen pålægges herunder inden årets udgang at fastsætte årlige bindende reduktionsmål, der som minimum følger en lineær udviklingskurve med målet om at Danmark bliver 100 pct. forsynet ved vedvarende energi (eksl. biomasse) i 2028, samt anvise en plan for, hvordan dette skal ske med allerede kendte virkemidler. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 99 | Folketinget konstaterer, at klimaudfordringerne og vores energiafhængighed af fossile brændstoffer kræver hurtigere handling. Folketinget anerkender, at regeringen har fremsat høje mål for energiområdet, men konstaterer, at der mangler konkrete handlinger og langsigtet planlægning for udbygningen af VE, elektrificering og energieffektivisering. I det lys ser Folketinget med bekymring på, at der i Danmark for tiden bliver opsat alt for lidt VE grundet usikkerheden omkring kommende tariffer og langsommelige godkendelsesprocedurer til, at Danmark kan blive nettoeksportør af grøn energi i 2030. Derfor pålægger Folketinget regeringen som led i de igangværende forhandlinger om »Danmark kan mere II« at fremlægge en konkret plan for udbygning og en fremtidssikring af elnettet, som sikrer gode rammer for VE-opstilleres investeringer med sikkerhed for tarifbetalingen, at sikre, at energipriserne, herunder benzin, diesel, el og gas, ikke løber løbsk, og at fremlægge forslag til finansiering af udbygningen, som muliggør Danmarks klimamål og bidrager til EU's forsyningssikkerhed i 2030. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 98 | Folketinget anerkender, at der i 2021 blev indgået brede og rammesættende aftaler for den grønne omstilling af energisektoren i Danmark. 2021 og starten af 2022 har imidlertid også vist, at Danmarks energi- og forsyningssektor er sårbar bl.a. over for stigende energipriser og afhængighed af russisk gas, og at der er behov for politiske initiativer, der kan skabe et mere grønt og sikkert Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til en massiv udbygning med vedvarende energi, herunder at handle på ambitionerne i udspillet »Danmark kan mere II« om en firedobling af produktionen af grøn strøm fra landvind og sol. Ligeledes skal energieffektiviseringer og elektrificering ses som en vigtig del af løsningen for at blive fri af afhængigheden af russisk gas. En ambitiøs energipolitik og tempo i den grønne omstilling er afgørende for at opnå dansk og europæisk forsyningssikkerhed og energipriser, der er til at betale. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 97 | Folketinget konstaterer, at klimaudfordringerne og vores energiafhængighed af russisk gas kræver hurtigere handling. Folketinget anerkender, at regeringen har fremsat høje mål for energiområdet, men konstaterer, at der mangler konkret handling og langsigtet planlægning for udbygningen af VE, elektrificering og energieffektivisering. I det lys ser Folketinget med bekymring på, at der i Danmark for tiden bliver opsat alt for lidt VE grundet usikkerheden omkring kommende tariffer og langsommelige godkendelsesprocedurer til, at Danmark kan blive nettoeksportør af grøn energi i 2030. Derfor pålægger Folketinget regeringen som led i de igangværende forhandlinger om »Danmark kan mere II« at fremlægge en konkret plan for udbygning af vind og sol på land, fremtidssikre elnettet og sikre gode rammer for VE-opstilleres investeringer med sikkerhed for tarifbetalingen. Derudover pålægges regeringen at fremlægge en ambitiøs udbygningsplan for havvind og fremlægge forslag til finansiering af udbygningen, som muliggør Danmarks klimamål og bidrager til EU's forsyningssikkerhed i 2030. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 92 | Folketinget fordømmer de krigsforbrydelser, som de russiske styrker påfører den ukrainske befolkning. Folketinget er enige om, at den ukrainske befolkning skal støttes med våben, humanitær bistand og økonomiske ressourcer i deres legitime frihedskamp mod Rusland, og at ukrainske fordrevne skal beskyttes, indtil de igen kan vende tilbage til et frit Ukraine. Folketinget er enige om at møde Rusland med hårde sanktioner. Folketinget ønsker at intensivere den nødvendige grønne omstilling, hvilket er påtrængende af hensyn til klimaet og behovet for at blive uafhængig af russisk energi. Folketinget konstaterer, at statens finanser er sunde, men at stigende priser rammer mange danskere hårdt. Folketinget er enige om at mindske den økonomiske ulighed og bekæmpe børnefattigdom. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 91 | Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2022 til efterretning. Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland deler grundlæggende værdier om demokrati, fred og frihed og står sammen i fordømmelsen af Ruslands invasion af Ukraine. Folketinget konstaterer, at regeringens løbende samarbejde med Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken er styrket og opfordrer til, at samarbejdet fortsat udvikles, herunder i det nye Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg på regeringsniveau. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge Færøernes og Grønlands økonomi og til at samarbejde på såvel overtagne som ikke overtagne områder, herunder om klimaindsatser, erhvervsudvikling samt indsatser for børn og unge. Folketinget opfordrer regeringen til løbende at medvirke til at fjerne grænsehindringer i rigsfællesskabet samt at styrke vidensopbygningen om Grønland, Færøerne og rigsfællesskabet, herunder med deltagelse af Færøerne og Grønland. Regeringen opfordres i den forbindelse også til at arbejde for at forebygge diskrimination af udsatte grønlændere i Danmark. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 90 | Folketinget noterer sig, at en stor del af befolkningen benytter sig af alternative behandlingsformer. Folketinget er derfor enig i, at der er behov for objektiv viden, således at patienter kan finde information om evidens for effekt og bivirkninger og sundhedspersoner bedre kan rådgive i forhold til anden igangværende behandling. Et væsentligt element heri vil være et reelt uafhængigt videncenter for alternativ behandling, der også kan understøtte forskning og understøtte evidens i forhold til alternativ behandling. Det skal ses i sammenhæng med en styrkelse af RAB-ordningen, hvor der stilles entydige uddannelseskrav, og krav om kontrol og erstatningsadgang og tydeligere mærkning og oplysning om ordningen. Det vil skabe større sikkerhed for borgerne, så de ved, hvilke krav om uddannelse, evidens, kontrol og erstatningsmulighed der ligger bag en alternativ behandlingsform. Det er helt afgørende, at der findes finansiering til en sådan revision og til oprettelse af et videns- og forskningscenter for alternativ behandling. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 89 | Folketinget noterer sig, at en stor del af befolkningen benytter sig af alternative behandlingsformer. Folketinget er derfor enig i, at der er behov for objektiv viden, således at patienter kan finde information om evidens for effekt og bivirkninger og sundhedspersoner bedre kan rådgive i forhold til anden igangværende behandling. Folketinget noterer sig, at der allerede findes årtiers international forskning på området, og at konklusionerne opsummeres af blandt andre Cochrane-samarbejdet og det norske NAFKAM. Folketinget ser ikke behov for særskilte bevillinger til forskning i alternativ behandling, men mener, at disse forskningsprojekter må ansøge om midler på lige fod med alle andre. Folketinget bemærker, at der ikke anvises finansiering til hverken opstart eller drift af et dansk videncenter om alternativ behandling, og at det derfor vil ske på bekostning af andre tilbud i sundhedsvæsenet. Folketinget er ikke enig i denne prioritering. Folketinget kan derfor ikke støtte ønsket. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 88 | Folketinget finder det væsentligt, at brugere trygt kan benytte sig af alternative behandlere. En beslutning om at oprette et videncenter bør baseres på viden om merværdien for patientsikkerheden, ligesom det er en klar forudsætning, at der anvises den nødvendige finansiering. Folketinget anerkender, at centeret vil kunne medføre visse patientsikkerhedsmæssige fordele, men noterer sig, at patientsikkerhed, forskning og formidling allerede varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed og SRAB. Folketinget finder det ikke entydigt godtgjort, at centeret vil skabe denne tilstrækkelige merværdi for patientsikkerheden. Folketinget bemærker endvidere, at forslaget vil medføre udgifter, og at der ikke er anvist den nødvendige konkrete finansiering. Folketinget finder ud fra disse hensyn, at der ikke bør arbejdes videre med at oprette et uafhængigt videncenter for alternativ behandling, men beder Sundhedsministeriet om at undersøge, om der foreligger evalueringer fra centeret i Norge, og om viden fra centeret i Norge kan nyttiggøres i Danmark. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 87 | Folketinget konstaterer, at der kontinuerligt er behov for at forbedre dialogen mellem læge og patient i det danske sundhedsvæsen, herunder muligheden for at indhente viden om alternativ behandling. Patienter og læger efterspørger et videncenter for bedre at kunne navigere i feltet for alternativ behandling. Derfor pålægger Folketinget regeringen på opfordring fra Lægeforeningen og Danske Patienter m.fl. at undersøge muligheden for at etablere et videncenter, der skal gøre viden mere tilgængelig for de danskere, der bruger alternativ behandling, og være med til at forebygge skader og fejl i forbindelse med alternativ behandling. Regeringen pålægges i den forbindelse at udarbejde en redegørelse, som skal indeholde internationale erfaringer, mulig organisering, økonomiske forhold vedrørende et videncenter m.v., og på den baggrund indkalde de politiske partier til drøftelser. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 86 | Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en redegørelse, hvor der bl.a. foretages en oplistning af professioner på sundhedsområdet, som i dag ikke er autoriserede, og på den baggrund indkalder de politiske partier til drøftelse af muligheden for at udvide antallet af professioner med autorisation på sundhedsområdet. Drøftelserne bør tage udgangspunkt i hensynet til på den ene side at sikre patienternes sikkerhed og på den anden side sikre den frie og lige adgang til at drive virksomhed inden for det pågældende professionsområde. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 85 | Autorisationsordninger bør efter Folketingets opfattelse varetage hensynet til patientsikkerheden. Folketinget har i den forbindelse noteret sig, at der ikke er sundhedsfagligt grundlag for en sådan autorisationsordning for psykomotoriske terapeuter, bl.a. fordi der ikke synes at være patientsikkerhedsmæssige udfordringer for gruppen. Folketinget har i øvrigt noteret sig, at manipulation af rygsøjlen, som kan være forbundet med væsentlig risiko for patientsikkerheden, ikke må udføres af gruppen, da behandlingen er forbeholdt bl.a. kiropraktorer. Endelig finder Folketinget, at autorisationsordninger, henset til den indskrænkning, en sådan ordning medfører for erhvervslivet og den lige adgang til erhvervsudøvelse, alene bør indføres, hvor ordningen klart tjener et formål om at højne patientsikkerheden. Folketinget finder ud fra disse hensyn, at der ikke er grundlag for at indføre en autorisationsordning for psykomotoriske terapeuter. Folketinget beder i øvrigt sundhedsministeren om at sende udvalget en redegørelse over medarbejdergrupper i sundhedsvæsenet, som ikke har en autorisation. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 84 | Folketinget prioriterer patientsikkerhed højt og pålægger derfor regeringen at igangsætte en proces for autorisation af psykomotoriske terapeuter, så brugerne af psykomotorisk terapi i Danmark kan vide sig sikre på og være trygge ved, at deres behandler har modtaget tilstrækkelig undervisning, at der føres tilsyn med dem, og at der kan klages og opnås patienterstatning, hvis der sker fejlbehandling. Brugerne har i dag kun begrænset mulighed for at sikre sig, at deres psykomotoriske terapeut har den rette faglighed. For at etablere en autorisationsordning må der nødvendigvis skulle stilles krav til uddannelsens varighed og kvalitet, hvilket i sig selv vil gavne patientsikkerheden, og dertil kommer, at psykomotoriske terapeuter vil opnå en titelbeskyttelse, der tjener som kvalitetsstempel af deres faglighed, som både gavner dem selv og stiller brugerne bedre. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 82 | Autorisationsordninger bør efter Folketingets opfattelse varetage hensynet til patientsikkerheden. Folketinget har i den forbindelse noteret sig, at der ikke er sundhedsfagligt grundlag for en sådan autorisationsordning for akupunktører, bl.a. fordi der ikke er en offentligt reguleret uddannelse, og fordi der ikke synes at være patientsikkerhedsmæssige udfordringer for gruppen. Folketinget har i øvrigt noteret sig, at der, for så vidt angår akupunktur på brystkassen, som kan indebære sundhedsmæssige risici, allerede er indført en ordning, der varetager patientsikkerheden. Endelig finder Folketinget, at autorisationsordninger, henset til den indskrænkning, en sådan ordning medfører for den lige adgang til erhvervsudøvelse, alene bør indføres, hvor ordningen tjener et klart formål om at højne patientsikkerheden. Folketinget finder ud fra disse hensyn, at der ikke er grundlag for at indføre en autorisationsordning for akupunktører. Folketinget beder i øvrigt sundhedsministeren om at sende udvalget en redegørelse over medarbejdergrupper i sundhedsvæsenet, som ikke har en autorisation. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 79 | Folketinget finder det afgørende, at EU’s medlemslande overholder de grundlæggende værdier og principper, der er fundamentet for EU-samarbejdet og for ethvert frit og demokratisk samfund. Vi må aldrig gå på kompromis med demokratiet, borgernes frihed, værdighed, retssikkerhed og ligestilling. Folketinget finder de seneste års forværring i forhold til efterlevelsen af de grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet i navnlig Ungarn og Polen, meget bekymrende. Folketinget noterer med særlig bekymring, at Ungarns regering ikke viser tegn på at rette op på problemerne, og at det ungarske parlamentsvalg – ifølge OSCE – var skæmmet af ulige vilkår. Folketinget opfordrer regeringen til at gå i forreste række og – sammen med Kommissionen og ligesindede lande – at fortsætte sin indsats for, at retsstatsmekanismen, som skaber en kobling mellem retsstatsprincippet og EU’s budget, iværksættes effektivt allerede i indeværende budgetår, og at Folketinget inddrages tæt efter gældende procedurer. Folketinget noterer sig med tilfredshed ministerens invitation til drøftelser om det videre forløb. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 78 | Folketinget konstaterer, at måden, som man har behandlet de syriske flygtninge på, er uværdig. Folketinget pålægger derfor regeringen at udvise samme barmhjertighed, som man udviser over for de ukrainske flygtninge. Endvidere pålægger Folketinget regeringen at sikre, at alle flygtninge bliver behandlet som de ukrainske flygtninge. En flygtning er en flygtning. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 77 | Folketinget opfordrer regeringen til at stoppe tilbagesendelser til Syrien. Situationen i Syrien er på nuværende tidspunkt for usikker til, at mennesker, der er flygtet fra Assad, kan sendes tilbage. Folketinget opfordrer ligeledes regeringen til at ændre i udlændingelovens § 7, stk. 3, så der skal være varige og stabile forhold i hjemlandet, for at man kan sendes tilbage. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 76 | Folketinget konstaterer, at flygtninge har krav på ophold i Danmark, så længe de opfylder betingelserne herfor, og at de skal rejse hjem, så snart kriterierne for hjemsendelse er opfyldt. Folketinget ønsker, at det så vidt muligt sikres, at midlertidig beskyttelse ikke udvikler sig til de facto permanent ophold. Folketinget ønsker endvidere at styrke repatrieringsordningen, så flere syrere kan få hjælp til frivillig hjemrejse. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 75 | Folketinget konstaterer, at det er et bærende princip i dansk udlændingepolitik, at flygtninge får midlertidigt ophold i Danmark, så længe de opfylder betingelserne herfor, og at man skal vende hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Folketinget ønsker at støtte syrere, der frivilligt vil rejse hjem. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 74 | Folketinget konstaterer, at 34.000 syriske flygtninge står umiddelbart foran at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, og at i hundredtusindvis af syrere allerede er returneret til Syrien hovedsagelig fra lande i nærområdet over de senere år som følge af den forbedrede situation i landet. Folketinget pålægger regeringen at fremsætte en færdig plan for hjemsendelse af de flygtninge fra Syrien, der er kommet her til landet som følge af den syriske borgerkrig. Folketinget opfordrer i den anledning regeringen til at tage kontakt til den syriske regering med henblik på at indgå en hjemsendelsesaftale omfattende de herboende syrere. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 71 | Folketinget ser med stor bekymring på udviklingen i kriminelle bandegrupperinger, som på alle måder støder sammen med et civiliseret samfund. Det resulterer i fuldkommen uskyldige ofre og bydele, som dagligt må leve i frygt grundet disse medlemmers primitive og farlige adfærd. Folketinget mener, at borgere i et frit samfund skal kunne leve uden frygt for kriminelle banders hærgen, og at samfundet skal gøre alt, hvad der står i dets magt, for at få afviklet og opløst disse grupperinger. Folketinget konstaterer, at opløsningen af LTF har haft effekt, og finder det afgørende, at opløsningen af ulovlige grupperinger håndhæves effektivt. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at få opløst andre kriminelle bander. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 70 | Fritidspædagogikken er vigtig. Børn og unge har brug for et fristed, hvor de ikke skal præstere, hvor de kan lege og eksperimentere, og hvor pædagogisk personale kan hjælpe dem ind i legen og fællesskaberne. I fritidspædagogikken kan børn øve sig i at mestre livet og ikke leve op til voksnes krav og mål. Selv om vi har en stærk tradition for fritidspædagogik i Danmark, findes der ikke meget forskning. Folketinget noterer sig, at der er mulighed for at søge om finansiering til forskning i fritidspædagogik i f.eks. Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom universiteter og professionshøjskoler kan prioritere egne midler til fritidspædagogisk forskning. Folketinget erkender, at vi med midler fra forskningsreserven 2021 kapacitetsopbygger den pædagogiske forskning inden for 0-6-års-området. Folketinget vil drøfte mulighederne for en yderligere særskilt prioritering af offentlige midler til forskning inden for fritidspædagogikken i forhandlingerne om forskningsreserven. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 68 | Folketinget udtaler sin fortsatte støtte til Den Internationale Straffedomstol og arbejdet med at komme straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser til livs. Folketinget understreger behovet for, at Danmark bidrager til at hæve de globale ambitioner for klima, miljø og natur. Folketinget anerkender endvidere nødvendigheden af nytænkning i arbejdet med at beskytte miljøet og opfordrer regeringen til at deltage i drøftelserne om kriminalisering af økomord (ecocide) i relevante, internationale fora. Folketinget finder det samtidig afgørende for tilliden til folkerettens institutioner, at forhold, der defineres som internationale forbrydelser, reelt kan sanktioneres effektivt og føre til domsfældelse. Folketinget anerkender endvidere, at Den Internationale Straffedomstol har begrænset kapacitet og allerede har en betydelig opgave i at efterforske og retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, som allerede er kriminaliseret i Den Internationale Straffedomstols statut. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 67 | Beskyttelse af klassificerede oplysninger, som vil kunne skade Danmark og internationale samarbejdspartnere, hvis de videregives uretmæssigt, er vigtigt. Folketinget noterer sig, at journalister og medier skal overholde landets lovgivning, og at det må være en sag for domstolene at efterprøve. Folketinget noterer sig samtidig, at det er centralt for pressens udøvelse af sin ytringsfrihed, at kilder kan være sikre på beskyttelse, og at journalister således som hovedregel er omfattet af vidnefritagelsesreglerne i henhold til retsplejelovens § 172 og højesteretsdom i »lækagesagen« i 2011. Folketinget finder, at efterretningstjenesternes besøg hos flere redaktører samt forsøg på at få journalister til at afgive forklaring er så atypisk, at Folketinget opfordrer regeringen til at give en forklaring. Dette vil kunne finde sted i Kontroludvalget og til kredsen af partiledere, således at eventuelle fortrolige oplysninger ikke kompromitteres. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 66 | Den europæiske sikkerhed er truet. Vi skal være rustet til den nye situation i fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Folketinget er enig i, at de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Folketinget anbefaler derfor, at Danmark afskaffer det danske forsvarsforbehold og deltager i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Folketinget ønsker i den forbindelse, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur samt EU’s samarbejde om udvikling af nye forsvarskapaciteter – Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) – som gradvist har udviklet sig siden lanceringen i 2017, og som i dag har deltagelse af alle EU-lande undtagen Danmark og Malta. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 64 | Folketinget finder, at offentlighedsloven skal sikre den offentlige kontrol med forvaltningen, hvilket er en forudsætning for et velfungerende demokrati som det danske. Folketinget finder også, at offentlighedsloven er udtryk for en balance mellem på den ene side hensynet til åbenhed og offentlighed omkring arbejdet i den offentlige forvaltning og på den anden side hensynet til fortrolighed omkring visse typer af sager, dokumenter eller oplysninger. Folketinget noterer sig, at offentlighedsloven er bundet af et forlig mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre og Det Konservative Folkeparti. To af forligspartierne - Venstre og Konservative - har gennem længere tid givet udtryk for et ønske om at ændre offentlighedsloven, herunder at lempe ministerbetjeningsreglen. Justitsministeren har - med udgangspunkt i forligskredsen - indkaldt til politiske drøftelser med Folketingets partier herom. Folketinget pålægger regeringen at sikre den fornødne fremdrift i disse forhandlinger, således at ændringerne af offentlighedsloven kan blive vedtaget snarest muligt. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 62 | Det er afgørende, at der er kompetencer og medarbejdere nok til at løfte sundhedsvæsenets vigtige opgaver i hele landet, og at de ansatte har et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Sundhedsvæsenet er under pres. Ikke mindst på grund af personaleflugt og ubesatte stillinger. Det skyldes en række faktorer, bl.a. uforholdsmæssigt mange opgaver og de eksisterende arbejds- og lønvilkår. Et flertal af partier har tidligere afsat midler til en midlertidig akutpakke, som snart udløber. En sundhedsreform skal være med til at sikre en mere langsigtet strategi for rekruttering og fastholdelse af personale i sundhedssektoren. Med henblik på forbedring af løn- og arbejdsvilkår på velfærdsområdet opfordrer Folketinget samtidig regeringen til at sende et signal til Ligelønskomitéen om midler til løsning af ligelønsproblemet. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 61 | Folketinget udtrykker kritik af, at regeringen først 2,5 år inde i valgperioden indkalder til forhandlinger om en sundhedsreform. Samtidig udtrykker Folketinget kritik af, at regeringens udspil til en reform ikke er tilstrækkelig konkret. Der savnes mere detaljerede bud på, hvordan sygehusvæsenet aflastes ved en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Der mangler svar på, hvordan og hvornår den kommunale del af sundhedsvæsenet løftes til et højere og mere ensartet niveau m.h.p. at forebygge (gen)indlæggelser, og hvordan sammenhængen i behandlingen styrkes. Regeringen giver for få bud på en strukturel styrkelse af almen praksis, herunder i form af uddannelse af flere praktiserende læger. Udspillet mangler også konkrete løsninger på opgør med silotænkning og bureaukrati, og hvordan forskellige faggrupper kan løse andre, nye eller flere opgaver, end tilfældet er i dag. Endelig er der også behov for en egentlig strategi for, hvordan mere behandling kan foregå i danskernes eget hjem via øget digitalisering. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 60 | Regeringen og Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Frie Grønne er enige om, at det er afgørende, at der er kompetencer og medarbejdere nok til at løfte sundhedsvæsenets vigtige opgaver i hele landet, og at de ansatte har et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Sundhedsvæsenet er under pres. Det skyldes en række sammenfaldende faktorer, herunder personalemangel, der udfordrer kapaciteten. I fremtiden kommer der flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Samtidig bliver der færre og færre i den arbejdsdygtige alder, hvilket øger risikoen for mere mangel på arbejdskraft. Det udfordrer robustheden i sundhedsvæsenet og kalder på nye løsninger. Robustgørelsen af sundhedsvæsenet skal derfor drøftes i forbindelse med forhandlingerne af sundhedsreformen. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 59 | Folketinget konstaterer, at der er akutte kapacitetsproblemer i et meget presset sundhedsvæsen. Der er problemer med personaleflugt og ubesatte stillinger i sundhedsvæsenet, hvilket i sidste ende er til skade for patientsikkerheden. Det skyldes en række faktorer, herunder berettiget utilfredshed med arbejdsvilkår og løn. Der bør handles hurtigst muligt for at afhjælpe personaleflugt m.v. for at sikre et fortsat stærkt sundhedsvæsen. I vinter blev et flertal af Folketingets partier enige om at afsætte midler til en midlertidig akutpakke til sundhedsvæsenet. Den hjælp udløber snart. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sende et vigtigt signal til offentligt ansatte i sundhedsvæsenet om, at der vil følge midler og handling med, når Lønstrukturkomitéen kommer med sine anbefalinger. Derfor skal der inden årets udgang afsættes flere milliarder kroner til et lønløft til lavtlønsgrupperne i sundhedsvæsenet og i velfærden bredt. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 57 | De globale energiprisstigninger kan medføre en vanskelig økonomisk situation for mange danske familier. Et flertal i Folketinget har i 2022 aftalt at afsætte samlet 2 mia. kr. til en varmecheck, der skal give danskerne uden store indkomster en hjælpende hånd. Regeringen følger udviklingen løbende. Den langsigtede løsning er grøn omstilling. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 56 | Folketinget udtrykker bekymring over krisen mellem Litauen og Kina. Folketinget anser de økonomiske og politiske reaktioner fra Kina mod Litauen som disproportionale og uacceptable. Kinas reaktioner over for Litauen vedrører hele EU, og Folketinget opfordrer derfor til, at Danmark og EU står samlet og i solidaritet med Litauen. Folketinget noterer sin fortsatte tilslutning til den danske etkinapolitik, hvoraf det følger, at Danmark, lige som FN, ikke anerkender Taiwan som en selvstændig nation. Til gengæld har Danmark et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan. Folketinget hilser velkommen, at EU har indbragt Kinas ageren for WTO, og at udenrigsministeren har taget sagen op direkte med den kinesiske udenrigsminister. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for, at EU aktivt støtter enkelte medlemsstater, der udsættes for uretmæssig økonomisk tvang eller afpresning, at EU rejser Kinas pres på Litauen bilateralt over for Kina og i relevante fora, og at Taiwan får observatørstatus på WHA. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 55 | Folketinget ser med stor bekymring på den udbredte mistrivsel blandt børn, herunder de negative følgevirkninger af coronapandemien for børns trivsel. Håndteringen af covid-19 i Danmark har understreget vigtigheden af stærke fællesskaber for børn. Folketinget konstaterer, at flere initiativer er sat i gang med henblik på at styrke de fællesskaber, som børn indgår i. Det gælder særligt indførelsen af minimumsnormeringer samt løft af folkeskolen og fritidspædagogikken, der skal sikre mere ro, tryghed og omsorg i børns hverdag. Folketinget konstaterer desuden, at udfordringerne langt fra er løst, og at der er behov for en styrket indsats for at forebygge og modvirke mistrivsel. Her er det især afgørende at forbedre hjælpen til børn med særlige behov, gøre op med det pres, mange børn oplever i uddannelsessystemet, styrke det pædagogiske personales kompetencer og fremme et bredt dannelsesbegreb, bedre muligheder for børns leg, trivsel, læring og udvikling. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 53 | Folketinget er optaget af at sikre, at alle har mulighed for at leve i de familiekonstellationer de ønsker. Folketinget mener, at familiernes ret og frihed til at bestemme over egen tilværelse står højt, hvorfor det er væsentligt, at samfundet indrettes således, at familierne har mulighed for at indrette familielivet på den måde, der passer den enkelte familie bedst. Folketinget mener dog, at man bør være varsom med at indføre en ret til flere juridiske forældre end to, da en sådan ret ikke nødvendigvis vil være i barnets tarv i f.eks. skilsmissesager. Derudover er Folketinget bekymret for en lang række etiske dilemmaer, herunder hvordan flere juridiske forældre påvirker børns opvækst. Folketinget anerkender, at der i dag findes familiekonstellationer, som ikke er retmæssigt ligestillet med traditionelle familietyper. Folketinget foreslår således at undersøge alternative muligheder og løsninger på, hvordan man kan sikre ligestilling i utraditionelle familiekonstellationer under hensyn til barnets tarv. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 52 | Folketinget anerkender, at der familier, hvor et barn ikke alene har to retlige forældre, men også én eller flere sociale forældre. De forskellige familieformer skal rummes i vores samfund. Folketinget er opmærksom på, at de hensyn, der skal varetages med reglerne om retligt forældreskab, kan være modsatrettede, f.eks. barnets ret til forældre og hensynet til ligestilling mellem forældrene, mellem gifte og ugifte og mellem par af samme køn og par af forskellige køn. Folketinget bakker op om, at hensynet til barnet bør være det overordnede princip i reguleringen af familieretlige forhold vedrørende børn og ikke hensynet til de voksne. Folketinget er derfor enig med regeringen i, at princippet om to retlige forældre bør fastholdes. Under hensyn til barnets bedste og familiernes mangfoldighed opfordrer Folketinget regeringen til fortsat at arbejde på at understøtte mangfoldigheden i samfundet og familiernes mulighed for at indrette sig på forskellig vis. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 51 | Folketinget konstaterer, at de klassiske familieformer med én far, én mor og deres fælles børn ikke længere er dækkende for den virkelighed, som flere og flere børn vokser op i. Kærlighed kender ikke køn, lgbt+-familier dannes og trives, og der findes børn, som vokser op med forældre af samme køn og med flere end to forældre. Den virkelighed bør anerkendes, og Folketinget tog første skridt til dette ved at give mulighed for at dele barselsorlov med op til fire sociale forældre. Folketinget mener derfor, at der bør igangsættes undersøgelser af og vidensindsamling om omfanget af regnbuefamilier med børn med flere end to forældre i Danmark, deres forhold og de barrierer, de møder, med henblik på at tilpasse lovgivningen, så flere familieformer anerkendes. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 48 | Folketinget opfatter klimakrisen som en af tidens vigtigste og mest presserende opgaver. Der er i forskerkredse en global anerkendelse af, at klodens fødevaresystemer har en væsentlig betydning for klima, miljø og sundhed, og potentialet er stort, hvis danskernes madvaner kan ændres i en mere klimavenlig retning. Regeringen er i gang og har taget gode tiltag såsom nye officielle kostråd, indsatser i de offentlige køkkener og væsentlige initiativer på madspildsområdet. Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at undersøge muligheden for, at der i offentlige køkkener kan vælges et 100 pct. plantebaseret måltid. | Forslag til vedtagelse | Vedtaget | 1. juli 2022 |
| V 47 | Folketinget konstaterer, at luftfarten er en af de mest klimaskadelige transportformer, og at der på nuværende tidspunkt er få alternativer til fossile flybrændstoffer. Folketinget konstaterer også, at luftfarten er en nødvendig transportform for Danmarks muligheder for at nå ud i verden. Folketinget noterer sig, at regeringen vil fremlægge et udspil for en bæredygtig flytrafik i 2022, og at Folketingets partier vil blive inviteret til politiske forhandlinger i forlængelse heraf. Folketinget opfordrer regeringen til at ændre den danske luftfartsstrategi, så den grønne omstilling og behovet for CO2-reduktioner og opfyldelsen af vores klimamål bliver omdrejningspunktet for den. Folketinget opfordrer også regeringen til at investere i transportformer, som er grønne alternativer til luftfarten, og til at indføre en flyafgift og sætte bindende klimamål for luftfarten. Folketinget bemærker desuden, at den grønne omstilling af luftfarten skal ske sideløbende med indsatser for opkvalificering og omskoling af luftfartsindustriens beskæftigede. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 46 | Folketinget konstaterer, at luftfarten har en betydelig klimapåvirkning, men på nuværende tidspunkt har få alternativer til det fossile flybrændstof, som anvendes i dag. Der er behov for politiske initiativer for at fremme den grønne omstilling af luftfarten. Folketinget konstaterer, at luftfarten har stor betydning for Danmarks tilgængelighed til omverdenen og er med til at understøtte erhvervsliv, turisme, videndeling m.v. Den grønne omstilling til luftfartssektoren bør derfor så vidt muligt ske med øje for den danske luftfartssektors konkurrenceevne. Folketinget noterer sig, at regeringen vil fremlægge et udspil for en bæredygtig flytrafik i 2022, og at Folketingets partier vil blive inviteret til politiske forhandlinger i forlængelse heraf. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 45 | Regeringen opfordres til at ændre den danske luftfartsstrategi, så målet ikke længere er flere ruter og flere daglige afgange, men en strategi baseret på - at luftfarten begrænses, hvor andre transportformer er klimamæssigt mere hensigtsmæssige, - at tiltag på luftfartsområdet ikke må forøge klima- og miljøproblemerne, men skal bidrage til at reducere den samlede klimaeffekt såvel som lokal luftforurening, og - at luftfart på dansk område skal reducere klimaeffekten, minimum som foreslået af luftfartens klimapartnerskab som led i en ptx-strategi. En ny klimabaseret luftfartsstrategi bør endvidere indeholde tiltag, som sikrer, at en grøn omstilling inden for dansk luftfart samlet fremmer beskæftigelsen, hvorfor der afsættes midler til omskoling og opkvalificering samt uddannelse af de hidtidige og kommende beskæftigede i luftfartsindustrien. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 30 | Folketinget konstaterer, at indvandringen til Danmark gennem flygtninge og familiesammenføring fra lande i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet – de såkaldte MENAPT-lande – i årtier har skabt store problemer. Folketinget opfordrer til, at samfundet står fast på de danske værdier og ikke giver efter for muslimers krav om særhensyn og får taget et opgør med den negative sociale kontrol og parallelsamfund, der er meget udbredt i muslimske miljøer. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte fokus på værdikampen og inden udgangen af 2022 at fremlægge en handlingsplan med konkrete løsningsmodeller, der adresserer mange af de problemer, der knytter sig til den muslimske indvandring. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 19 | Folketinget konstaterer, at Folketinget ikke på et oplyst grundlag kan lovgive om tildeling af dansk statsborgerskab, som grundloven ellers foreskriver, hvis udlændinge- og integrationsministeren nægter Folketingets Indfødsretsudvalg adgang til relevante oplysninger om personer på lovforslaget vedrørende indfødsrets meddelelse. Folketinget pålægger derfor udlændinge- og integrationsministeren at oversende alle relevante og tilgængelige informationer om aktuelle ansøgere, der har søgt dansk indfødsret, til Indfødsretsudvalget ved efterspørgsel fra et eller flere af udvalgets medlemmer. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 11 | Folketinget pålægger regeringen at arbejde for fuld åbenhed i regeringsarbejdet og sikre offentligheden den nødvendige mulighed for at føre kontrol med regeringen. Dette skal ske ved en udvidelse af offentlighedsloven, således at det i fremtiden vil være enhver regerings pligt at gemme al kommunikation vedrørende politiske sager i hele embedsperioden. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 10 | Folketinget finder, at der er brug for retningslinjer for opbevaring af digitale kommunikationsformer, og at Folketinget bør inddrages i udarbejdelsen heraf. Folketinget finder, at der er behov for en ny offentlighedslov. Folketinget finder det af afgørende vigtighed, at regeringen bistår kommissionen og udleverer al materiale, som granskningskommissionen efterspørger. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 9 | Folketinget konstaterer, at regeringen ikke rettidigt har håndteret situationen omkring de slettede sms'er. Folketinget kritiserer regeringen for at have modarbejdet kommissionen og ikke stoppet sletningen, da kommissionen bad om dette. Folketinget pålægger regeringen at udlevere samtlige gendannede sms'er til granskningskommissionen. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |
| V 8 | Folketinget finder, at der er brug for retningslinjer for opbevaring af digitale kommunikationsformer, og noterer sig, at der pågår forhandlinger om en ny offentlighedslov. Folketinget noterer sig, at regeringen helt ekstraordinært har anmodet politiets teknikere om bistand, og at Minkkommissionen har anmodet TDC om at udlevere materiale vedrørende sms-korrespondance. | Forslag til vedtagelse | Forkastet | 1. juli 2022 |