Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker).
Lovforslaget indebærer en række tilpasninger af det nuværende patientklage- og erstatningsområde med det formål at gøre det mere gennemskueligt for klagere, behandlingssteder og sundhedspersoner samt sætte øget fokus på læring og det organisatoriske ansvar.
Konkret indebærer lovforslaget, at
- patientklager fremover skal starte som forløbsklager, og at der først, hvis der gives kritik i en forløbsklage, eller der foreligger skærpende omstændigheder, kan føres en disciplinærnævnssag mod enkelte sundhedspersoner,
- Danske Patienter får til opgave at drive bisidderordningen permanent,
- Styrelsen for Patientklager får mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen ikke giver anledning til tvivl,
- Det Rådgivende Praksisudvalg afvikles, og
- ejerskifte i en tandlægeklinik bliver afbureaukratiseret med henblik på at smidiggøre overdragelse af tandlægejournaler.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
18. april 20241. behandling1. behandling · Behandlet/Henvist til udvalg
26. april 2024Frist for spørgsmålFrist for spørgsmål · Konfirmeret
7. maj 2024Formandskabet i Ankenævnet for Patienterstatningen om L 158 (Om forbedring af patientklagesystemet m.v.), jf. L 158 - bilag 3 og 5.Deputation · Afholdt