Med lovforslaget tilpasses mediestøtten til nyhedsmedier, ligesom der omfordeles redaktionel produktionsstøtte fra landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier og sker en reduktion af supplementsordningen.
Det foreslås endvidere at etablere en ny pulje til ugeaviser og en ny pulje til magasiner med publicistisk indhold og at tilpasse mediestøtten til medieudviklingen gennem en justering af den redaktionelle produktionsstøtte og modernisering af innovationspuljen, så støttekriterierne gøres mere platforms- og teknologineutrale.
En ændring af mediestøtteloven skal godkendes af Europa-Kommissionen, hvorfor lovforslaget først kan træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslaget, og at de enkelte bestemmelser kan sættes i kraft etapevis.
Lovforslaget implementerer dele af »Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold« af 14. juni 2023 indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
15. november 2023Henrik Saugmandsgaard Øe, Gorrissen Federspiel på vegne af klienter om L 36, Forslag til lov om ændring af mediestøtte, jf. L 36 - bilag 6.Deputation · Afholdt
15. november 2023Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, om L 36, Forslag til lov om ændring af mediestøtte, jf. L 36 bilag 5.Deputation · Afholdt
22. november 2023Ændringsforslag nr. 1-9 af 22.11.2023 uden for betænkningen af Theresa Scavenius (UFG)Ændringsforslag uden for betænkning/til 2. behandling · Endelig