Folketingets sager / L 79
LovforslagStadfæstetLov nr. 2608 af 28. december 2021
Se sagen på ft.dk(åbner i et nyt vindue)
Med lovforslaget sikres rammerne for den nødvendige lovgivning, så det bliver muligt at lagre CO2 under havbunden, og så CO2 kan transporteres under havbunden med lagring for øje i overensstemmelse med havmiljøloven. Miljøministeren bemyndiges således til at fastsætte sådanne regler i en bekendtgørelse. Lovforslaget giver endvidere klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at indgå konkrete aftaler med andre lande om eksport/import af CO2, når formålet er lagring under havbunden. Lovforslaget er en del af udmøntningen af klimaaftalen for energi og industri, som regeringen indgik i juni 2020 med en lang række af Folketingets partier.