Folketingets sager / L 160
LovforslagStadfæstetLov nr. 843 af 10. maj 2021
Se sagen på ft.dk(åbner i et nyt vindue)
Med lovforslaget vil man udvide loven for åbne datas anvendelsesområde og indføre fri adgang til offentlige datasæt af høj værdi. Konkret udvides anvendelsesområdet til også at omfatte visse offentlige virksomheder og forskningsdata. Der foreslås desuden ændringer af reglerne for opkrævning af gebyrer for salg af offentlige data, herunder at der skal føres en offentlig liste over myndigheder, der undtages fra de generelle gebyrprincipper. Databeskyttelseslovgivningen vil fortsat have forrang over åbne data-lovgivning. Der er tale om en implementering af EU’s ”åbne data-direktiv” (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019. Som en del af implementeringen udvælges datasæt af høj værdi på tværs af medlemslandene i EU. De udvalgte datasæt skal være til gavn for udvikling af nye forretningsmodeller for virksomheder og for forskning. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.