Idet Danmarks mindste befolkede øer – som f.eks. Tunø med kun 105 beboere – ikke har andre muligheder som levedygtigt øsamfund end den oplevelsesøkonomi, der kan genereres ved kysten og havet, hvor længe synes ministeren så, at Kystdirektoratets automatiske og rigide nej til selv de mest beskedne faciliteter i strandbeskyttelseszonen, som ingen negative påvirkninger har, skal ødelægge livsgrundlaget for så små og udsatte øer som Tunø?