Folketinget noterer sig, at udgifterne til su til EU-/EØS-borgere, der har status som vandrende arbejdstagere, fortsat er stigende og i 2018 beløber sig til 513 mio. kr. Udgifterne overstiger dermed det loft på 442 mio. kr., som su-forligskredsen fastsatte i aftalen om en su-reform i 2013.
Folketinget konstaterer, at ministeren ikke har opfyldt su-forligskredsens aftale om, at ministeren er forpligtet af forliget til at fremsætte forslag om værnsinitiativer, der skal imødegå de stigende udgifter.
Samtidig konstaterer Folketinget, at ministeren i 2019 tilbageholdt oplysninger for Folketinget om udviklingen i udgifterne, som ministeren ellers af forliget fra 2013 er forpligtet til årligt at orientere forligskredsen om.
Folketinget pålægger regeringen at efterleve su-aftalen fra 2013 og indkalde forligskredsen til drøftelse.