Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører massive nedbørsmængder samt stigning i havniveauet og grundvandsstanden.
Folketinget opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at igangsætte arbejdet med en samlet klimatilpasningsplan, der sikrer en bedre koordination af indsatsen i forhold til alle kommuners håndtering af stigende havniveau, grundvand og regnmængder.