Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler).
LovforslagStadfæstetLov nr. 1562 af 27. december 2019
Med forslaget etableres der mulighed for, at fordelingsudvalg skal kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser for at kunne løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter, der skyldes elevsammensætningen, jf. aftale af 3. oktober 2019 indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance. Loven skal alene gælde i perioden 1. januar 2020 til 1. januar 2021.
Med forslaget tydeliggøres det endvidere, at bestemmelserne om fastsættelse af kapacitetslofter, elevfordeling og stedlig placering af nye udbud også finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Forløb
13. november 2019FremsættelseFremsættelse · Fremsat