Vil statsministeren redegøre for, hvordan regeringen agter at forholde sig til USA´s markant stigende udenrigs- og sikkerhedspolitiske engagement i Grønland, som Berlingske Tidende i en række artikler har beskrevet, kommentere vedvarende forlydender om, at der på højt plan forhandles udenrigs- og sikkerhedspolitik direkte mellem repræsentanter for Grønlands Selvstyre og højtstående repræsentanter for præsident Trumps administration, og redegøre for regeringens initiativer i forhold til dansk forsvars fremtidige tilstedeværelse i og omkring Grønland?