Et velfærdssamfund er kendetegnet ved, at der altid er hjælp at få, hvis en borger på grund af alder ikke længere er i stand til at klare sig på egen hånd.
Ældre borgere skal altid kunne henvende sig til myndighederne i bopælskommunen og blive individuelt vurderet i forhold til pleje og omsorg, og modtagerens behov skal ikke reduceres, uden at dette sker på baggrund af en ny konkret og individuel vurdering.
Regeringen bør opfordre kommunerne til at betragte omsorg som et visitationsparameter på lige fod med rengøring og personlig pleje.
Det er vigtigt, at den ældre, og hvis denne ikke kan, så de nærmeste pårørende, inddrages i og accepterer beslutninger, der involverer den ældre og påvirker dennes hverdag og livskvalitet. Dette gælder også i forhold til indførelse af velfærdsteknologi. Regeringen bør sikre, at beslutninger og indførelse af velfærdsteknologi skal ske i samarbejde med den ældre og bør baseres på frivillighed.