Vil ministeren forklare rimeligheden i, at praksis viser, at det næsten er umuligt at få dispensation for afbrydelsen af et medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, også i et tilfælde, hvor afbrydelsen alene udgør fire måneder, og hvor borgeren i de sidste ti år, på baggrund af oplysninger fra borgerens a-kasse, har haft en berettiget forventning om, at han havde ret til at modtage efterløn, og vil ministeren forklare regeringens hensigt med den meget snævre adgang, der er til at give dispensation på lige præcis et område, der er så afgørende for det enkelte, som retten til efterløn?