Vil ministeren afvise, at regeringens forslag om at fastfryse beløbsgrænserne i skattelovgivningen i 2 år også omfatter det foreslåede loft over rentefradraget på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for ægtefæller, og vil ministeren i benægtende fald oplyse, om loftet vil blive reguleret op efter den 2-årige fastfrysning, eller om det fortsat vil være fastfrosset?