Folketingets sager / L 27
LovforslagFremsat
Se sagen på ft.dk(åbner i et nyt vindue)
Forslaget er udarbejdet efter ønske fra naalakkersuisut. Forslaget skal øge trygheden i Grønland med respekt for den grønlandske jagt- og fangerkultur. Forslaget indebærer en aldersgrænse på 15 år for bl.a. at erhverve, besidde, bære og anvende skydevåben og ammunition. Børn under 15 år kan dog fortsat bære og anvende skydevåben i forbindelse med jagt og skydning, hvis de ledsages af en voksen med gyldigt jagtbevis. For 12-14-årige kræves desuden et gyldigt fritidsjagtbevis. Der indføres desuden krav om, at våben skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Formålet er bl.a. at forebygge vådeskudsulykker og gøre det vanskeligere at anvende skydevåben i affekt. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.