Folketingets sager / L 11
Lovforslag1. beh./Henvist til udvalg
Se sagen på ft.dk(åbner i et nyt vindue)
Forslaget udmønter bl.a. et af initiativerne i »Aftale om kommunernes økonomi for 2025« om ophævelse af tilbudsloven. Indkøb af bygge- og anlægsarbejder under EU-tærskelværdien vil derfor fremover blive reguleret efter få bestemmelser i udbudsloven. Lovforslaget udmønter endvidere et af initiativerne i den daværende regerings (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) pakke om udenlandsk arbejdskraft og indsatsen mod social dumping fra juni 2025. Formålet er at understøtte ordentlige løn- og arbejdsvilkår i offentlige kontrakter inden for byggeriet uden for det statslige område. Forslaget giver også erhvervs- og konkurrencekraftsministeren mulighed for at fastsætte mål for Klagenævnet for Udbuds sagsbehandlingstid. Lovforslaget indeholder endvidere en ophævelse af udbudslovens bestemmelse om automatisk udelukkelse af virksomheder fra skattelylande i offentlige udbud.