Folketingets sager / L 7
Lovforslag1. beh./Henvist til udvalg
Se sagen på ft.dk(åbner i et nyt vindue)
Forslaget skal gennemføre dele af Europa-Kommissionens første forenklingspakke med det formål at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og samtidig fastholde gennemsigtighed om virksomhedernes bæredygtighedsforhold. Forslaget indebærer, at rapporteringskravene i højere grad målrettes de største virksomheder, som vurderes at have størst indflydelse på bæredygtighed, mens mindre virksomheder i højere grad skærmes mod omfattende informationskrav. Derudover foreslås øget fleksibilitet for visse holdingvirksomheder og erhvervsdrivende fonde for at sikre mere proportionale rapporteringskrav og administrativ kontinuitet. Forslaget ophæver også nationale særkrav om redegørelse for samfundsansvar og dataetik, så danske virksomheder stilles på samme vilkår som virksomheder i øvrige EU-lande. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.