Folketingets sager / L 11
LovforslagStadfæstetLov nr. 722 af 1. september 2026
Se sagen på ft.dk(åbner i et nyt vindue)
Forslaget indfører en godtgørelsesordning for kvinder, der i perioden 1960-1991 blev udsat for antikonception uden samtykke i Grønland eller Danmark (spiralsagen). Kvinder, der opfylder betingelserne, kan efter ansøgning få udbetalt en godtgørelse på 300.000 kr. Ansøgninger indsendes til Patienterstatningen, som behandler og afgør sagerne. Ordningen gælder også i tilfælde, hvor en ansøger dør efter ansøgning, idet arveberettigede kan indtræde i sagen. Der er frist for at søge ordningen den 1. september 2028. Ansøgninger kan indsendes fra den 1. juli 2026. Lovforslaget udmønter ”Aftale om godtgørelsesordning for grønlandske kvinder omfattet af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat (spiralsagen) i perioden 1960-1991” indgået mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Aaja Chemnitz, Aki-Matilda Høegh Dam, Anna Falkenberg og Sjúrdur Skaale.