Folketingets sager / B 3
BeslutningsforslagBeretning afgivet
Se sagen på ft.dk(åbner i et nyt vindue)
Forslaget går ud på at beskytte udsatte gruppers retssikkerhed over for fjernsælgere ved forskellige initiativer, herunder ved at oprette et tillæg til Robinsonlisten, hvor der er et absolut forbud mod, at erhvervsdrivende kontakter den registrerede, og hvor den registrerede ikke kan give et samtykke til at blive kontaktet. Udvalget afgav den 15. januar 2026 beretning over forslaget, hvor et flertal (S, V, SF, DD, LA, M, KF, DF, EL, RV og ALT) bl.a. noterede sig, at regeringen allerede havde iværksat flere tiltag, som skulle forbedre beskyttelsen af udsatte borgere og sårbare forbrugere mod bl.a. digital svindel, og at arbejdet med yderligere tiltag forventedes afsluttet i foråret 2026, hvorefter Folketingets partier ville blive inviteret til drøftelse af forslag om styrket forbrugerbeskyttelse ved uanmodet telefonsalg.