Hvorfor er regeringen ikke på linje med flertallet af verdens lande, som mener, at anerkendelse af en palæstinensisk stat er et vigtigt skridt mod realiseringen af en to-statsløsning og en varig løsning på konflikten, og er ministeren enig i, at Danmark ender med at stå tilbage sammen med lande, hvis udenrigspolitiske og menneskeretlige perspektiv ofte adskiller sig fra Danmarks, hvis Danmark ikke vil anerkende Palæstina som stat?