Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte. (Etablering af tilsyn og supplerende bestemmelser med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed).
Lovforslaget supplerer to nye EU-forordninger, en om mediefrihed og en om gennemsigtighed i politisk reklame, der træder i kraft i 2025.
Forordningen om mediefrihed skal sikre redaktionel uafhængighed og mediepluralisme, hvilket kræver nationale regler om ejerskabsoplysninger og vurdering af mediefusioner, som Radio- og tv-nævnet får ansvar for. Forordningen om politisk reklame kræver tydelig mærkning og gennemsigtighed, hvor Radio- og tv-nævnet får tilsynsrolle.
Fælles for begge forordninger er, at de forpligter medlemsstaterne til at føre tilsyn med overholdelse af forordningerne, som med lovforslaget foreslås etableret i Radio- og tv-nævnet.
Det foreslås videre at tilføre et ekstra medlem til Radio- og tv-nævnet.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
Forløb
27. februar 2025FremsættelseFremsættelse · Fremsat